Hvorfor Dinitrol Center Ishøj

Siden 1998 har vi haft passion for sikkerheden af din bil! 

Med en Dinitrol Undervognsbehandling forlænger du din bils levetid og sikrer den derved en bedre gensalgsværdi. Vi ved med sikkerhed, at Danmark har det mest rustfremkaldende klima, og derfor er din bil særligt udsat. Dette gælder også nye/nyere biler, og derfor er en rustbeskyttelse altid vigtig, uanset alder.

Din sikkerhed er ligeledes forbedret, hvis du får foretaget en undervognsbehandling hos Dinitrol Center Ishøj. På sigt kan rust mindske den passive sikkerhed på din bil og en investering i en Dinitrol undervognsbehandling er derfor også en investering i dig og din families sikkerhed.

 

Om os

Dinitrol Center Ishøj blev etableret i 1998 med en kapacitet på ca. 1.000 biler pr. år. Det viste sig dog hurtigt at efterspørgslen på DINITROL Rustbeskyttelse i området var langt større, så efter en række om- og tilbygninger blev kapaciteten øget til ca. 2.500 biler om året der skulle foretages rustbeskyttelse på.

I slutningen af 2006 voksede vi så ud af lokalerne på Baldersbækvej, der ikke kunne udbygges mere. En ejendom på Industrigrenen blev løsningen på vores pladsproblem. Der blev hamret og banket i flere måneder, og efter utallige håndværkere havde været igennem døren, kunne vi d. 19. november 2007 starte sprøjtningen af bilerne i det nye og hypermoderne center.

 

Dinitrol Center Ishøj har siden starten i 1998 arbejdet efter mottoet “Hvis det kan gøres bedre, er godt ikke godt nok”. Derfor har firmaet også altid fået topkarakterer når Teknologisk Institut har kontrolleret vores rustbeskyttelse arbejde.

I 2006 fik hele DINITROL-kæden ny og stærkere profil, der bl.a. betød at alle DINITROL centre fik nyt navn. Derfor hedder Sydkystens Rustbeskyttelses Center i dag DINITROL CENTER ISHØJ .

Service & fleksibilitet er en selvfølge når man ringer til DINITROL CENTER ISHØJ.